Personlig træning 

For dig, der vil have kompetent vejledning

Personlig træning er et vigtigt element i forløbene hos mig. Jeg anser det, som min allerfineste opgave, at hjælpe dig med at udvide din bevægelsesfrihed så du bliver så uafhængig af min hjælp som muligt.

Personlig træning er både for dig der er i behandling og for dig der gerne vil styrke kroppen og dermed forebygge eksempelvis arbejdsskader.

I begge tilfælde, trækker jeg på min viden og vejleder dig trygt og sikkert gennem hver træningssession.  Desuden har vi mulighed for, at navigere i forløbet med afspænding, smertelindring, patientuddannelse eller konkrete redskaber du kan bruge til at løse udfordringer nu og her.

Jeg har stor erfaring med at anvende både styrke-, stabilitets- og mobilitetstræning, som selvfølgelig tilpasses dine behov. Vi har mulighed for at anvende flere forskellige træningsredskaber til at styrke kroppen og øge din bevægelsesfrihed: TRX/slyngetræning, træningsbolde, fri-vægte, kettlebells, elastikker og egen kropsvægt.

Jeg skræddersyer et forløb som passer lige nøjagtigt til dig og jeg hjælper dig - hele vejen til mål. Jeg tilpasser naturligvis forløbet undervejs.