MINDFULNESS

v/ Ditte Pode, Cand. Mag. Aarhus Universitet

Certificeret Mentor i Mindfulnes for børn og unge 

Den type Mindfulness du får hos mig er videnskabeligt dokumenteret og suppleres med afspændingsøvelser, samt visualiseringer. Jeg underviser både børn og voksne i Mindfulness. Desuden supplerer jeg den individuelle vejledning med relevant viden og øvelser som tilpasses lige nøjagtigt dine behov. 

Hos mig, kan du få viden om og øvelser til:

  • Bedre søvn

  • Livsglæde

  • Smertelindring

  • Smertehåndtering

  • Ro i hverdagen

  • Evnen til at være nærværende, fx med dit barn eller din kæreste

  • Interpersonelle øvelser til dig og dit barn 

  • Øvelser som tilpasses dit barns alder

  • En bedre koncentrationsevne

  • Mod

  • Tillid

  • At mindske angst

  • At mindske depression

  • At mindske stress

  • At træne din empati og forståelse, for dig selv og for andre

  • At ændre vaner (fx i forhold til spisning eller træning).

INDIVIDUEL TILPASNING

Jeg tilpasser altid Mindfulness individuelt. Det er vigtigt - For der er eksempelvis evidens for at Mindfulness kan reducere stress , kroniske smerter, angst og depression, men samtidig er der også evidens for, at visse Mindfulnessøvelser er udløsende og vedligeholdende faktorer for angst og depression. Har man angst eller depression er det således vigtigt, at være mere forsigtig med Mindfulnessøvelser indenfor kategorien 'fokuseret opmærksomhed'  og måske ligefrem arbejde med helt andre øvelser.

Desuden skal øvelserne tilpasses alder, omverden og dét du ønsker at opnå.  

Derfor tilpasser jeg altid mindfulness individuelt og løbende, samt informerer om relevant viden om øvelserne så den enkelte kan føle sig helt tryg - også når jeg underviser i gruppeforløb.

 

Lige nu har du mulighed for at bestille tid til individuel vejledning eller tage dit barn i hånden til LEG MED NÆRVÆR hvor du kan tilmelde JER en eller flere gange efter behov.

Desuden kan du se frem til: 

  • Et eksklusivt Mindfulnessforløb som er lige på trapperne

  • Mindfulness for unge 16-18 år

Så hold øje, her på siden og på Facebooksiden Gosmer Fysioterapi. 

VIDENSKABELIGT GRUNDLAG

Jeg har både bred og dybdegående viden om Mindfulness fra mine to uddannelser: 

Cand. Mag. ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet

  • Her har jeg specialiseret mig i viden om smerter og indlæring. Jeg har blandt andet fordybet mig i interaktionen mellem neurokognitive mekanismer og stimuli fra omverdenen, hjernens hukommelses- og følelsessystemer, samt kroppens naturligt smertelindrende system og hvordan vi kan påvirke det.

  • Jeg studerede også Mindfulness som et nutidigt, socialt og kulturelt fænomen. Her medvirkede jeg til en undersøgelse hvor vi kortlagde udbredelsen af Mindfulness i Aarhus samt analyserede aspekter af, hvordan og af hvem mindfulness bruges, forstås og legitimeres af primært udbydere og sekundært brugere. Du kan læse rapporten HER. .

  • Desuden studerede jeg Mindfulness-programmet ved Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet i forbindelse med mit speciale. 

Jeg er Certificeret Mentor i Mindfulness for børn (0-18 år)

  • Jeg har efteruddannet mig i Mindfulness for børn og unge, for at kunne tilpasse øvelser til hjernens neuroaffektive udviklingsniveau og dermed til forskellige aldersgrupper. 

  • Jeg har taget mentoruddannelsen i Mindfulness for børn og unge hos psykolog Camilla Holmgaard fordi hun simpelthen bare er så knaldhamrende dygtig. Det er også her jeg vil henvise dig til hvis du og dit barn har meget svære udfordringer. For mig er det vigtigste at I får den hjælp I har brug for.

Kurser for fysioterapeuter, som supplement til min kandidatuddannelse:

  • Introduktion til smertevidenskab (2013): Kurset bygger på curriculum for fysioterapeuter og indeholder viden om nyere teorier, paradigmer og videnskab bag smerte som begreb, fænomen og klinisk problemstilling.

  • Neurovidenskab og smerte (2013): Kurset indeholder viden om videnskaben bag nociception, med fokus på det perifære nervesystem, baghornet, perifær og central sensibilisering og descenderende systemer.

ERFARING   

Undervisning:

  • Mindfulness og Blid Yoga: Jeg underviser jævnligt i Mindfulness og Blid Yoga for borgere med smerter, hvoraf flere har kroniske smerter, samt stress, angst eller depression. Dette har jeg gjort siden 2017. 

  • Leg Med Nærvær: Jeg underviser også i Leg Med Nærvær for børn på 5-7 år og deres forældre. Første gang i 2018.

  • Frivillig rådgiver: Jeg har også erfaring som frivillig rådgiver på Christine Centeret, som er et støttecenter for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Mange af disse mennesker jeg rådgav havde udfordringer med angst, PTSD (post-traumatisk stress-syndrom), søvnproblemer, stress eller depression. Her arbejdede jeg godt og vel et år 2010-2011.

PERSONLIGT

  • Mindfulness: Jeg har fastholdt min egen praksis i Mindfulness siden jeg studerede og deltog i programmet ved Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet i 2015. 

  • Familie: Jeg bor i hjertet af Aarhus med min mand, Rune, som jeg har været sammen med i 17 år. Sammen har vi Asta på 7 år, som også deltager i undervisningen indimellem.

 

Kontakt

Ditte Pode: Mobil 30491188

Rune Gosmer: Mobil 28 96 55 88 / Mail: rune@gosmer-fysioterapi.dk

 

UDTALELSER :

"Velforberedt og nærværende instruktør  (…) Kan varmt anbefales”.

"Tak for et super arrangement i dag. Havde det så godt bagefter. Vil gerne deltage en anden gang".

"Min datter har lige hørt lydfilen og jeg kunne mærke på hende at det virkede. Hun slappede mere af og nu sover hun. Hun plejer at rende oppe 20 gange om aftenen. Har du mere og kan det købes?"

"Sikke nogle fine historier du har lavet, især drengen på bakken, er lige noget for min søn. Jeg har brugt Carsten Sommerskovs godnathistorier i nogle år nu. De her historier er super og William skal høre en i aften".